Logo image
Logo image

Restaurering af gamle borde - få det romantiske look

3 minutter
Hvis du har antikke møbler, som du ikke længere bruger, kunne du overveje at sætte dem i stand. Du vil ændre deres udseende fuldstændigt og skabe et helt nyt look, for eksempel et romatisk look.
Restaurering af gamle borde - få det romantiske look
Sidste ændring: 07 april, 2019

I denne artikel vil vi give dig nogle ideer om, hvordan du kan fornye gamle borde for at give dem et romantisk look.

Nutildags findes der mange indretnings-stilarter, hvor du måske genkender spor af det romantiske, som for eksempel shabby-chic eller vintage stil.

I begge disse eksempler vælger folk generelt en lys farvepalet, hvilket gør rummet let og luftigt. Selvom disse to stilarter har forskellig oprindelse, kan du i begge finde slidte antik-møbler, som har et præg af nostalgi.

I denne artikel forklarer vi, hvordan du kan give dine gamle borde det romantiske look, så du selv kan forny dem. Som det næsten ses overalt i disse dage, kommer de gamle stilarter igen med mere slagkraft end nogensinde før.

Charmen ved ​​slidt træ

Bare fordi et bord er gammelt, betyder det ikke, at det ikke har potentiale. Nogle gange skal du bare give det lidt af et ansigtsløft, for at få det til at se ud som nyt.

Hvad der egentlig menes med shabby-chik, kan tydeligt ses på møblerne selv – shabby-chic møbler har et udseende, der er forfaldet men alligevel stilfuldt.

Med hensyn til gamle borde er det tidens gang, der har gjort træet slidt. I dag forsøger folk dog helt bevidst at opnå dette look.

Det forvitrede udseende er virkelig nyttigt her. Dette er også kendt som ”distress”. Teknikken går ud på at fjerne det øverste lag af maling rundt omkring på møblet. Du kan gøre dette med sandpapir og slibe på forskellige områder såsom kanterne eller benene og ikke over toppen, så det ser naturligt ud.

Ellers er kalk-effektmaling et godt alternativ, da slutresultatet er meget ens. Plus, er det virkelig nemt at gøre.

Some figure

Den ideelle farvepalet

I tråd med ideen om et vejrbidt look, vil vi gerne understrege hvor vigtigt det er ​​at vælge den rigtige farve til dit nye bord. I tilfælde af shabby-chic er de mest brugte farver er pasteltoner og lyserøde nuancer.

Før du vælger farve, så tænk over hvor du skal sætte dit bord. Det er vigtigt at opretholde visuel sammenhæng, så du ikke skaber en skurende kontrast mellem et rum og et andet.

Husk at det vigtige er at vælge farver, der både er bløde og iøjnefaldende. Når det kommer til at skabe det slidte udseende, skal det se naturligt og afslappet ud, som om det er opnået ved mange års brug.

Det samme gælder for vintage eller rustikke møbler. Farverne skal være lyse såsom blå, grønne og beige toner. Hvis du vil give det et mere dynamisk udseende, kan du lade nogle dele af træet være synlige. Det kan for eksempel være kanten af ​​et bord – så længe det er ensartet hele vejen rundt.

Få Toile-de-Jouys romantiske udseende

Toil-de-Jouy er et bomuldsstof med et malet design (som regel i rød eller lilla) på en creme eller æggefarvet baggrund som dem, vi lige har nævnt. De dekorative motiver er normalt idylliske scener med masser af planter.

Some figure

Selv om denne teknik oprindeligt var forbeholdt tekstiler, kan du i dag finde den på tapet eller endda på møbler, for eksempel skabe.

Det er meget simpelt. Alt hvad du skal gøre er at male møblerne i lyse farver og derefter male plantemotiver i en farve, der supplerer baggrunden. Du behøver ikke at male motiver over hele overfladen; du kunne bare male et par stykker langs den ene side af bordpladen.

Gamle borde, nyt udseende

Med disse ideer kan du lave et gammelt eller ubrugt bord til samtaleemnet i dit hjem. Desuden, som du kan se, er processen ikke alt for vanskelig. Bare sørg for at du sliber overfladen godt, før du maler (i de rigtige farver, selvfølgelig)!