Logo image
Logo image

Gode dekupageidéer til større møbler

3 minutter
Dekupage kan være en original dekorationsteknik til dine møbler i hjemmet. I denne artikel fortæller vi dig, hvordan du kommer i gang.
Gode dekupageidéer til større møbler
Sidste ændring: 12 januar, 2021

I denne artikel skal vi se nærmere på en populær dekorationsteknik, som mange vil elske: dekupage. Dekupage er en kreativ teknik, hvor man overfører billeder på papir over på en anden overflade. Vi giver dig nogle gode dekupageidéer til dine møbler.

Du kan næsten bruge hvilken som helst slags papir til at komme i gang. Du kan bladre gennem ugeblade og magasiner efter billeder, men papirservietter er som regel den mest populære ressource.

Selvom dekupage tilbyder uendeligt mange dekorationsmuligheder, så fungerer antikke vintagebilleder især godt. Hvis du ikke er bekendt med denne teknik, så kan du starte ud med små trækasser, bakker eller vaser. Og hvis du virkelig ønsker noget specielt, kan du prøve vores dekupageidéer på dine møbler.

Teknikken er også god, da du kan påføre den på forskellige overflader såsom træ, keramik eller glas. Du vil snart opdage, hvor smukt det vil se ud på kommoder, et sofabord eller et natbord.

Some figure

Materialer

Du har ikke brug for mange materialer, og de er alle sammen nemme at få fat i. Du skal først og fremmest bruge maling til hvert møbel, som du ønsker at lave dekupage på. Vi kan især anbefale kridtmaling, da det ikke kræver en primer. Du skal blot lede efter en farve, der vil passe godt sammen med det billede, du vil overføre til møblets overflade.

Vi anbefaler, at du bruger papirservietter til dine dekupagebilleder. De er tyndere i det, og de er lettere at arbejde med i forhold til andre ressourcer. Derudover ser det super godt ud, samtidig med at det er et økonomisk valg.

Du skal også bruge hvid lim eller dekupagegele. Glem ikke en stor malerpensel, da du skal bruge den til at påføre limen.

Sørg for at bruge en malerpensel med bløde hår, så papiret ikke går i stykker. Du skal også bruge en saks, så du kan klippe billederne ud.

For at færdiggøre og beskytte din dekupage kan du bruge den samme lim, som du brugte til at fastgøre billedet på møblet. Men du kan også finde alle mulige andre produkter, der vil give et perfekt finish. Det kan for eksempel være lak eller glans, der er særligt udviklet til dekupage.

Some figure

Sådan påfører du dekupage

Når din grundfarve er påført og tør, kan du begynde at påføre dine billeder. Start med at placere papiret med dit billede dér, hvor du ønsker, at det skal pynte.

Løft halvdelen af billedet op og påfør hvid lim med en malerpensel på den side, der skal røre overfladen. Gentag derefter med den anden halvdel af billedet. Billedet skal være limet godt fast i begge ender.

Påfør derefter et lag lim på toppen af billedet. Sørg for, at der ikke er luftbobler eller “rynker”.

Lad limen tørre, før du går videre til næste trin. Hvis det ikke er tørt, kan billedet flytte sig eller gå i stykker. Når det er tørt, kan du beskytte papiret med et lag lak eller glans.

Some figure

Specielle tricks til dine dekupageidéer

Vores dekupageidéer ovenfor vil give dig en grundlæggende finish. Men der er masser af tricks og finishes, som du også kan gøre brug af. Selvom de ikke er obligatoriske, så er de gode at kende til.

  • Strygeteknikken. Den vil sikre en helt glat påføring og en perfekt finish. Stryg billedet, når limen er helt tør. Sørg for at stryge uden damp for at holde det hele tørt og fri for mærker. Læg et stykke pergamentpapir på toppen af billedet, før du går i gang med at stryge.
  • Klipning af servietter. Hvis du ikke har planer om at anvende hele servietten, og du kun vil bruge visse sektioner, skal du først adskille lagene. Når du adskiller lagene, vil det være meget nemmere at klippe billedet ud.
  • De bedste overflader til dekupage er træ, glas, keramik og metal. Hvis du gerne vil arbejde med træ, anbefaler vi, at du starter med at slibe området let. Når du bruger glas, skal du undgå at bruge servietter, der er for lyse i farverne, da billedet ellers vil være vanskeligt at se. Hvis du ønsker at arbejde med metal, skal du til gengæld bruge lyse farver, da metal kan gøre billedet mørkere.

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.