Logo image
Logo image

Det perfekte legeværelse til dine børn

3 minutter
Et legeværelse til børn skal først og fremmest være sikkert og behageligt. Når du er sikker på, at børneværelset tilbyder trygge rammer, kan du begynde at organisere og dekorere.
Det perfekte legeværelse til dine børn
Sidste ændring: 04 maj, 2020

Hvis du har et ekstra værelse derhjemme, så kan et legeværelse til børn tilbyde mange fordele, da det giver børn et sted, hvor de kan lege og slippe fantasien løs. Som forælder kan du også få ro i sindet, når du er velvidende om, at børnene har et sikkert og trygt sted, hvor de kan lege.

Et legeværelse behøver ikke nødvendigvis at være meget stort. Tricket er, at man skal vide, hvordan man får det meste ud af pladsen, så man kan opnå perfekte resultater.

Vi vil også gerne understrege, at det ikke er nødvendigt at fylde legeværelset op med det nyeste og sejeste legetøj for at gøre det til et sjovt sted for dine børn.

Some figure

Hvordan laver man et legeværelse?

Du skal sørge for, at du holder alle ledninger ude af syne og rækkevidde. Dette gælder især, hvis du har mindre børn, da de har en tendens til at være meget nysgerrige og have lyst til at pille ved alt.

Der er visse ting, du kan bruge for at skabe et sted, der er trygt og behageligt. Nogle glimrende eksempler er plystæpper, puffer og store hynder og puder, der kan beskytte dine børn i tilfælde af, at de falder.

Belysningen har betydning

Det er vigtigt at tilføje tilstrækkeligt med belysning i et legeværelse, så børnene har lettere ved at se. Dette er især vigtigt, hvis værelset ikke har et vindue, eller hvis der kun er lidt med naturlig belysning. Den centrale lyskilde samt ekstra lyskilder bør have neutrale pærer. 

Møbellayout

Det er vigtigt at sørge for, at alle møbler har en passende højde til dine børn. De bør være i stand til at bruge dem på behagelig vis.

Hvis hylderne er for høje, kan det være, at dit barn vil forsøge at kravle på andre møbler for at nå hylderne, hvilket skaber en risiko for fald og skader.

Husk på, at jo mere åben plads, dine børn har, jo bedre er det. Brug derfor kun nødvendige møbler, og undgå at fylde værelset for meget op med bænke, taburetter, stole, borde, reoler samt andre møbler.

Glem heller ikke, at dine børn har brug for et sted til deres legetøj. Her tænker vi på kurve, kasser, kister mv. Opbevaringsmuligheder med hjul er en glimrende mulighed, og de vil gøre det meget lettere at gøre rent og rydde op.

Some figure

Sådan organiserer du et legeværelse

En af de bedste idéer til at få det meste ud af et legeværelse er at skabe forskellige områder. Her er nogle eksempler:

  • Et musikhjørne. De fleste børn er vilde med musik og instrumenter. Hvis akustikken i dit hjem tillader det, bør du derfor lave et musikhjørne i legeværelset.
  • Håndarbejdsområde. Det er ikke altid, at man tænker over at oprette et område til håndarbejde på børneværelset, men det er en god idé, og det kan nemt laves ved hjælp af en enkel bordplade.
  • Små områder til rollespil og historiefortælling. Små tipier eller telte er på mode, og de inviterer børn til at bruge deres fantasi.
  • Et læsehjørne. Det er en glimrende idé at tilføje en lille bogreol med nogle bøger for at holde børnene underholdt, samtidig med at man motiverer dem til at udvikle sunde læsevaner.
  • Et racerhjørne. Hvis der er plads til det, bør du lave en bane, hvor børnene kan ræse rundt.

Du behøver ikke nødvendigvis at inkludere alle de områder, vi har nævnt ovenfor. Det er ikke altid, at man lige har pladsen til alle disse områder. Det kan også være, at dine børn kun er interesseret i nogle af idéerne ovenfor.

Some figure

Andre elementer

Du kan benytte dig af forskellige pyntegenstande for at tilføje mere farve i legeværelset. Det kan for eksempel være i form af hæklede dyr, en lille knagerække til ophængning af kostumer, farverige vimpler, et klassisk verdenskort, plakater med inspirerende beskeder eller vinylklistermærker.

Med en smule kreativitet og opfindsomhed kan du skabe fantastiske resultater til dine børn. Husk dog altid på, at sikkerheden skal være den højeste prioritet.