Børneværelse i nordisk stil: Sådan får du looket

Hvis du gerne vil have, at dit barns værelse skal være lyst, friskt og afslappende, så vil den nordiske stil være et glimrende valg.
Børneværelse i nordisk stil: Sådan får du looket

Sidste ændring: 12 april, 2020

I denne artikel vil vi gerne give dig nogle idéer og råd til, hvordan du kan skabe det perfekte børneværelse i nordisk stil.

Som navnet antyder, stammer denne indretningsstil fra nordiske lande såsom Danmark, Norge og Sverige. Om vinteren er der meget lidt naturligt lys – især i Norge og Sverige – så vintrene kan være lange og kolde. Derfor blev den nordiske stil udviklet for at få lokaler til at virke lysere og mere rummelige.

En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved denne indretningsstil er den begrænsede mængde af møbler, der bliver anvendt. Faktisk bruges der så få møbler i den nordiske indretningsstil, at det kun er et skridt væk fra den minimalistiske stil. “Mindre er mere” er derfor et godt motto at arbejde ud fra. Derved vil det endelige resultat være mere konsekvent og mere afbalanceret.

Selvom den nordiske stil kan bruges hvor som helst (også på terrasser, badeværelser og i køkkener), så fokuserer vi kun på børneværelset i denne artikel. Hvis du følger vores råd, vil du snart opdage, hvor lyst og smukt dette værelse kan blive.

Vi fortæller dig om de primære egenskaber ved den nordiske stil, og vi viser dig nogle eksempler på, hvordan du kan genskabe stilen på børneværelset.

Et børneværelse med hvide møbler

Farver i den nordiske indretningsstil: Hvid, hvid og mere hvid

En hvid indretning er et typisk kendetegn ved den nordiske stil. Faktisk er der mange, som vælger at dekorere deres lokaler i hvid fra top til bund. Dette får lokalerne til at lysere og mere rummelige ud.

Der er dog en god chance for, at tingene vil blive beskidte på børneværelset, så derfor er det bedst at vælge materialer, der kan tåle at komme i vaskemaskinen, når der er behov for det. Hvad angår væggene, så kan du købe maling, der blot kan tørres af med en fugtig klud.

Hvis du ønsker at tilføje et farvejstrejf på et børneværelse i nordisk stil, så anbefaler vi, at du vælger beige, lyseblå, babypink eller grå, selvom guld- og sølvfarver også er populære valgmuligheder. Du kan indarbejde disse farver ved at bruge små stykker tilbehør, legetøj og tekstiler såsom pudebetræk, sengetøj mv.

En almindelige måde at dekorere væggene og lofterne i nordisk stil er ved at ophænge pynteflag med lyse pastelfarver, der ikke vil skabe et sammenstød med resten af indretningen.

En hvid indretningsstil vil ikke bare få børneværelset til at se lysere ud, det vil også få det til at se større ud. En anden måde at gøre det på er ved at ophænge spejle på væggene, hvor du vælger en enkel stil med en hvid eller pastelfarvet ramme.

Børneværelse i nordisk stil: Belysningens betydning

Indretningstilbehør til et børneværelse i nordisk stil

God belysning – både naturlig og kunstig – er essentielt. Prøv først at lade så meget naturligt lys som muligt komme ind i værelset. Vælg fine gardiner, der ikke vil blokere for meget for lyset. En mulighed vil være at vælge lette, hvide gardiner, hvor du kan tilføje farverige sløjfer eller bånd for at tilføje et farvestrejf. Sørg blot for, at de ikke er for mørke eller for skrigende.

Dernæst skal du vælge den rette belysning. Hvis du er til loftlamper, vil lampeskærme i en kinesisk lanternestil være et glimrende valg. Hvis du er til DIY-projekter kan du altid købe en hvid lampeskærm og personliggøre den ved at tilføje bånd eller pomponer. Du kan også tilføje en skrivebordslampe eller væglampe, så dit barn kan læse før sengetid.

Børneværelse med hvide møbler

Materialer i et børneværelse i nordisk stil

Træ er uden tvivl det mest almindelige materiale i den nordiske indretningsstil. Der anvendes som regel ubehandlet træ for at skabe de mest naturlige omgivelser som muligt. I IKEA kan du finde mange eksempler på ubehandlede fyrretræsmøbler.

Det gode ved IKEA-møbler er, at de ofte er justérbare, så de kan vokse sammen med barnet. Du kan for eksempel købe vugger, som kan omdannes til en seng. Det vil sige, at du kan bruge møblerne i mange år.

Prøv at finde elegante møbler med enkle faconer og linjer. For at bevare den minimalistiske stemning skal vi undgå at fylde lokalet. Der skal stadig være masser af plads tilbage.

Naturlige fibre er en anden vigtig egenskab i et børneværelse i nordisk stil. Det er almindeligt at se naturlige fibre i form af sengetøj, hvilket skaber et meget varmt og indbydende miljø. Det samme gælder gulvtæpper, som dine børn kan lege på, uden at de fryser.

Der er masser af butikker, hvor du kan finde møbler og dekorationer, som er perfekte til hjem i den nordiske stil. IKEA er et af de mest åbenlyse eksempler, men der findes også mange andre. Det vigtigste er, at du bruger lyse farver, naturlige materialer, og at du ikke overfylder lokalet. Hvis du har lyst, kan du også tilføje et par små planter, som har mange gode fordele for dit helbred.