6 måder til at dekorere med Mason-krukker
Historien bag Mason-krukker
Mason-krukker blev først produceret i år 1858 af John Landis Mason. Han var en tinsmed, der tog patent på de første glaskrukker med skruelåg. Det var dog Ball-brødrene, der så det sande potentiale i dette simple objekt.
Frank og Edmund Ball indså, at disse forseglede beholdere var perfekte til at opbevare mad. De var også genbrugelige og kunne blive masseproduceret og solgt til en billig pris for den generelle befolkning. Resultatet var Ball Mason-krukken.
Hvordan fungerer Mason-krukker?
Toppen af krukken har et skruelåg, der er designet til at acceptere et metalbånd. Når du skruer på låget, presser båndet låget ned mod kanten på krukken, og en gummiring på undersiden af låget skaber dernæst en hermetisk forsegling.
Mason-krukker er kommet for at blive
Hver dag begynder flere og flere folk at blive opmærksomme på deres kost. Det er dog ikke kun kvaliteten af ingredienser, der er vigtig. Du er også nødt til at tænke over dine redskaber og beholdere, du bruger til at opbevare din mad. Overdreven brug af plastik er hårdt for vores planet. Derfor er glas endnu engang blevet en af de mest populære materialer i køkkener rundt omkring i verden.
Såvel som at bevare vores mad i en optimal tilstand forebygger Mason-krukker også krydskontaminering, og de lugter ikke, hvilket gør dem perfekte til at opbevare juice, saucer, marmelader eller endda desserter.
En ting, som skaberne ikke forudså, er dog, at verdens besættelse med at dekorere med Mason-krukker ville blive sådan en modedille. Der er gør-det-selv-fans, der dedikerer sig til at udforske alle de måder, de kan bruges på.
Det sker i sådan en grad, at Mason-krukker er blevet en hovedbestanddel i vintage indretninger. Uanset om de er malede eller dekorerede, eller om de placeres i eller udenfor køkkenet, virker det til, at disse alsidige krukker er kommet for at blive.
6 måder du kan dekorere med Mason-krukker på
Vaser
Mason-krukker er fremragende vaser. De gør det muligt for dig at fremvise buketter med strålende og farverige blomster. Du kan endda male dem eller arrangere adskillige krukker ved siden af hinanden for at lave den perfekte udstilling på dit kaffebord.
Belysning
Dette er det perfekte tidspunkt til at bruge den kalkmalingteknik, du har længdes efter at prøve, og give dine Mason-krukker et retro touch. En anden mulighed er at bruge dine krukker til at lave dine egne lamper. Du skal blot placere en lyspære i hver krukke og hænge dem fra loftet. Du kan også tilføje LED-lys og bruge dem som dekorationer.
En nyttig beholder
Hvis du ikke har lågene længere, kan du bruge dine krukker til at opbevare bestik, makeup-pensler, kontorartikler eller dine børns farveblyanter.
Potteplanter
Mason-krukker findes i mange forskellige størrelser. Hvis du køber et sæt store krukker, kan du bruge dem til at dyrke aromatiske planter og urter og opbevare dem i dit køkken. Du skal blot tilføje nogle dekorative præg, og så er du klar.
Sæbebeholder
Hvis du er til kunst og håndværk, kan du lave nogle små ændringer på låget af kruset og forvandle krukken til en sæbebeholder. Du skal blot lave et hul i låget og tilføje sæbepumpen. Du kan også bruge den som en mere stilet Kleenex-beholder eller endda en sparegris, så du kan spare op til din næste ferie.
Holdere til lys
Hvorfor ikke lære, hvordan du kan lave dine egne lys og placere dem i små Mason-krukker? De vil se fantastiske ud på dit badeværelse. Det gælder særligt, hvis du fylder dem med appelsinskiver, kanelstænger og krydderier.
Vi sagde, at du ville elske dem, og nu ved du, hvorfor. Mason-krukker er dekorative objekter med en rig historie og en variation af brugsfunktioner – foruden bare at opbevare ingredienser. Kom i gang med at være kreativ, hav det sjovt og fortæl os, hvad du har brugt dine krukker til.