Porcelæn til elegante badeværelser i hjemmet
Når vi tænker på badeværelseselementer i porcelæn, forestiller vi os straks et moderne, elegant badekar, som dem man ser i boligmagasinerne. I denne artikel viser vi dig, hvordan du bruger porcelæn på badeværelset.
Verden inden for interiørindretning udvikler sig konstant og introducerer hele tiden nye genstande på markedet. I de seneste år er nogle mærker begyndt at tilbyde innovative måder, hvorpå man kan bruge porcelæn på badeværelser. Vi fortæller dig alt, du skal vide.
Hvad er porcelæn?
Det er næsten umuligt ikke at elske porcelæn. Det skaber en følelse af hygiejne og renlighed på en måde, som ingen andre materialer gør. Du kan finde mange traditionelle design, men i de seneste år er mange firmaer begyndt at lede efter mere originale idéer.
Tilbehør i porcelæn til badeværelset har skabt opmærksomhed med deres sjove og innovative faconer. Selvom de ikke har været bredt tilgængelige i lang tid, så er de allerede dukket op på top 10-lister over de mest populære indretningstrends i de seneste år.
Brug porcelænselementer på badeværelset
Porcelæn er glimrende til alle slags istandsættelsesprojekter på badeværelset. Udvalget inkluderer genstande såsom semi-piedestalvaske, porcelænsmøbler med kvartstoppe, moderne opbevaringsskabe med skuffer og låger mv.
Du kan også få produkter såsom toiletter med høj eller lav tank, væghængte toiletter samt bidetter. Toiletbrættet er som regel lavet af resin, som indeholder antibakterielle egenskaber, hvilket garanterer maksimal hygiejne. Porøsiteten hjælper også med at forhindre akkumulering af bakterier.
Et porcelænsbadekar fås som regel i en oval facon med blide, buede sider og en lille kant til vandhanen, hvor du også kan placere forskellige produkter.
De er desuden fremstillet af nye materialer i høj kvalitet, som er 30% stærkere og 40% lettere i forhold til almindelige håndvaske og toiletter. Det bedste ved dette materiale er, at det giver producenten mulighed for at skabe mere delikate genstande, der er perfekte til moderne eller minimalistiske badeværelser.
Porcelæn er lavet af kaolin, kvarts og feldspat, der tilbyder en glat og mat tekstur, der er behagelig at røre ved.
Sådan anvender du porcelæn på badeværelset
Hvis du har forelsket dig i porcelænselementer, og du gerne vil bruge dem på badeværelset, går du måske og tænker over, hvordan du kan kombinere dem med forskellige pyntegenstande.
Du bør først prøve at indarbejde en blanding af buede og lige genstande. Runde håndvaske vil for eksempel fungere godt med rektangulære spejle eller kabinetter med stærke, lige linjer. Vi anbefaler dog, at du tager inspiration fra moderne og minimalistiske indretningsstile, og at du anvender en diskret og neutral farvepalet.
Porcelæn kan være håndmålet med blomster, geometriske faconer og andre mønstre.
Hvad er prisen for elegance?
Porcelæn er et af de bedste materialer på markdet, og det fungerer glimrende på moderne badeværelser. Det er dog vigtigt at huske på, at det er et forholdvist dyrt materiale.
Men da dette materiale er yderst slidstærkt, er det en glimrende langsigtet investering, og når du først har vænnet dig til at have porcelæn i hjemmet, vil det være vanskeligt at forestille dig et liv uden.
Hvis du gerne vil have et badeværelse, som gør dine venner misundelige, så vil porcelæn være det rette valg til dig. Det vil føles som om, at du træder ind på et 5-stjernet hotelbadeværelse hver eneste gang.