De mest almindelige fejl, når du indretter badeværelse
Det er meget almindeligt at lave fejl, når man indretter badeværelse. Men det er ikke svært at få et badeværelse som i bladene, hvis man tager et par simple design-retningslinjer med i sine overvejelser. Det vigtigste er at have et æstetisk kriterie for et praktisk og smukt badeværelse.
Badeværelset er som regel det mindste rum i huset. Plads er derfor meget vigtigt. Når du designer og møblerer dit badeværelse, bør du overveje samtlige ting for at undgå, at det kommer til at se kaotisk ud.
I dagens artikel vil vi dele de mest almindelige fejl folk laver, når de indretter badeværelse. Med disse råd vil hele dit badeværelse komme til sin ret.
Mørke farver på badeværelset
Mørke farver har tendens til at få rum til at syne mindre, fordi de absorberer lys. Den effekt vil være endnu mere tydelig, hvis dit badeværelse ikke er særlig stort. Hvis du ikke har meget plads, bør du med sikkerhed gå efter lyse farver.
Når man kigger i boligmagasiner, er badeværelserne stort set altid indrettet med lyse nuancer og har store vinduer, der får dem til at virke større. Disse ting får også rummet til at fremstå renere.
Vi kan dog ikke ligge skjul på, at brug af mørke farver gør badeværelset mere elegant. Selvom det er rigtigt, vil mørke nuancer også få dit badeværelse til at syne mere beskidt. Du vil tydeligt kunne se snavs og enhver plet, og rummet vil derfor føles beskidt.
Matterede brusekabiner er yt
Matteret glas i brusekabinen blev engang brugt for at skabe mere privatliv i brusebadet, men det er ikke populært mere. Nu til dags tænker folk mere på design og brugbarhed. Vi har sagt farvel til matteret glas, fordi der ikke kommer særlig meget lys igennem, og det får rummet til at syne mindre.
Hvis du ikke har et stort badeværelse, er denne type brusekabine derfor ikke en særlig god ide. Den vil kun få rummet til at se endnu mørkere og mindre ud. Du bør gå efter en brusekabine med klart glas.
Hvis du vælger en delvist matteret brusekabine, så sørg for at der kommer lys nok ind. Hvis du vælger denne type glas, skal du også være opmærksom på, at det samler snavs, og at hånd- og fingeraftryk ses tydeligt.
Tildækkede lyskilder
Dette er uden tvivl en af de mest almindelig fejl folk laver, når de indretter badeværelse. At dække lyskilder til er det værste du kan gøre på et badeværelse. Det får alt andet til at se forkert ud og gør rummet mindre. Det er faktisk den ting, vi skal gøre allermest for at undgå!
Det er meget vigtigt at have mindst to gode lyskilder på et badeværelse. Lys over vasken til de daglige gøremål, og lys i loftet så der altid er nok lys. Hvis du ikke har naturligt lysindfald, er det også essentielt, at du finder de helt rigtige steder til de to lyskilder.
Og det er ikke nok at have godt lys. Der skal også tænkes på de lysarmatur og lamper, der skal sættes op. De skal både passe ind på badeværelset og i indretningen. Derfor er det bedst at vælge nogle, som er diskrete og ikke tiltrækker for megen opmærksomhed.
Et badeværelse med dårligt lys mister naturligvis sin charme og brugbarhed. Der findes ikke et velindrettet badeværelse uden godt lys.
Malplacerede genstande
Her går vi ofte galt i byen. Vi placerer ting, hvor de ikke høre hjemme. Spejle er et godt eksempel. Vi tager fejl af hvilken størrelse spejl, der er bedst til vores badeværelse, og hvor det skal sidde. Nogle gange sætter vi det for højt eller for lavt.
Vi anbefaler et stort spejl, som reflektere lys og får området til at føles større. Jo større dimensioner spejlet har, jo større vil rummet virke.
Hvis dit badeværelse er meget lille, bør du ikke installere et stort badekar, da det fylder meget. Små brusekabiner er den bedste løsning på små badeværelser. De er både pæne og praktiske og hjælper dig til at spare plads.
En anden stor fejl er at installere toilettet bag døren. Dette er ikke den bedste løsning, da det vil være svært at åbne døren. Vores råd er, at placerer det så langt væk fra døren som muligt af praktiske hensyn.
Med disse råd har du ingen undskyldning for ikke at have et billedskønt badeværelse! Ved at følge vores anbefalinger når du indretter badeværelse, kan du gøre et af de vigtigste rum i huset både funktionelt og fantastisk at se på.