Vælg den rette bordplade til køkkenet

Lær om materialer til din bordplade i køkkenet
Vælg den rette bordplade til køkkenet

Sidste ændring: 29 juni, 2019

Inden du vælger bordplade til køkkenet, bør du lære lidt om de forskellige muligheder for materialer og deres fortrin.

I et køkken er bordpladen ikke bare vigtig til praktiske formål; den er også et vigtigt dekorativt element. Vælg din bordplade til køkkenet med omhu.

Dit endelige valg vil afhænge af din personlige smag, køkkenets stil og hvor meget tid du vil bruge på rengøring og vedligeholdelse. Vi vil oplyse dig om dette herunder!

Hvilke faktorer skal du tænke på, når du ser efter en bordplade til køkkenet?

hvad skal du tænke på?

Når du skal vælge en bordplade til køkkenet, er det ikke noget du skal tage for let på… det kan blive meget kompliceret! Det rette valg ligger i design og æstetik, ligesom budget og fremtidig brug også spiller ind.

Den rigtige bordplade skal være resistent overfor skift i temperaturer og vægt. Den skal også passe ind i dit køkkens stil.

Et rustikt køkken er ikke det samme som et moderne. Inden du køber bordplade, skal du sikre dig, at du har overvejet disse vigtige faktorer.

  • Vil du bruge tid til rengøring og vedligehold af bordpladen, eller foretrækker du en, som kun kræver lidt pleje?
  • Er du på udkig efter en bordplade, hvor man ikke kan se fingeraftryk eller ridser, eller foretrækker du en, som kan modstå høje temperaturer?
  • Bruger du din ovn tit, eller laver du mad, som sprøjter eller drypper meget?
  • Er du blevet klogere på design og det praktiske?

Det sidste spørgsmål er faktisk et vigtigt punkt. Når folk ser sig om efter en bordplade, vælger folk efter dekoration og farve, fordi de ikke laver mad derhjemme så tit. Men der findes dog også dem, som går efter hårdføre og praktiske detaljer.

Hvis du har børn, foreslår vi, at du vælger et materiale, der er let at rengøre, og som ikke kræver for meget vedligeholdelse såsom laminat borde.

Inden du foretager dit valg, så tænk over dine egne forventninger til egenskaber og holdbarhed. Vælg et materiale, som passer til din stil og præferencer. Husk at bordplader til køkkener er beregnet til at skulle holde i lang tid samtidig med at det skal passe ind i din nuværende og fremtidige livsstil.

Typer af bordplader til køkkenet

En god måde at gøre det rette valg på er ved at se på de muligheder, som du har til rådighed. Selvom det kan virke uoverskueligt, så er det det slet ikke. Eksperter anbefaler, at du rører ved bordpladerne, inden du træffer dit valg. Hvorfor nu det? Fordi du ved berøring vil kunne fornemme langt bedre end ved blot at bruge synet!

Hvis du ikke har forstand på køkkenborde, kan det være lidt vanskeligere. Derfor anbefaler vi, at du i det mindste kender til hver enkelt materiales basale egenskaber.

1. Laminat

Laminat er et udemærket valg

Laminatborde er solide plader, der er dækket af et plastikmateriale. I dag kan du finde dem i mange forskellige farver og designs; ja faktisk så mange, at du kan betragte det som dit eget personlige valg.

Men der kan dog opstå fugt, hvis det ikke bliver installeret korrekt. Du skal sikre dig, at vandet ikke samler sig på områder, hvor der er kontakt til hylder eller vægge. Men de har et udmærket prisniveau i forhold til kvalitet.

2. Træ bordplade

træ er meget populært

Træ er uden tvivl det smukkeste valg, men det kræver meget vedligeholdelse: Lakering, børstning og slibning ind imellem.

Bordplader af træ er mere sårbare overfor fugt, der kommer lettere pletter og skader fra slag og stød. De er heller ikke særligt økonomiske, fordi du skal bruge tykkere stykker for at få et holdbart resultat.

3. Kvarts

bordplade med kvarts

Disse bordplader er et mix af naturlig kvarts og polyester harpiks. Resultatet er en bordplade i mange farver, der er meget slidstærk, holdbart og let at rengøre.

4, Marmor eller granit bordplade

marmor er en meget klassisk bordplade

Sten er et populært materiale til en bordplade til køkkenet. De skiller sig ud ved at være hårdføre og holdbare.

Selvom gråt og sort er blandt favoritterne, så kan du finde dem i mange forskellige farver. De kan have en poleret overflade (glat) eller flamberet (rå) overflade. Disse materialer er samtidig meget lette at rengøre.

Men marmorplader er meget tunge og vanskelige at transportere. Hvis du har et L-formet køkken, kan det godt ske, at du skal købe to separate stykker og sætte dem sammen.

Du kan også vælge en bordplade af rustfrit stål, som vil vare evigt. Rustfrit stål modstår stød, høje temperaturer og fugt.