Akvareller: Sådan bruger du dem i hjemmet

Vil du gerne nære dit hjem med kunst og farve? Vandfarver kan være lige den løsning, du leder efter. Når du bruger denne teknik i dit hjem, vil det tilføje et raffineret og behageligt præg i din indretning. 
Akvareller: Sådan bruger du dem i hjemmet

Sidste ændring: 27 oktober, 2019

Dit hjem kan blive en kunstelskers paradis. Det kan bringe meget glæde at have kunst på væggene. Derfor viser vi dig fem idéer til, hvordan du udsmykker dine vægge med akvareller.

Hvis du vil give dit hjem et raffineret og farverigt præg samt en behagelig æstetik, hvorfor så ikke bruge kunst, der kan tilbyde et nyt look og fange dine gæsters opmærksomhed? Dine vægge vil ikke være bare, og du kan bruge denne idé til at genoplive din boligindretning.

Hvorfor bør man udsmykke med akvareller?

Akvarelmalerier er en kunstnerisk teknik baseret på en kombination af vandfarver med vand.

Denne teknik kan være besværlig, når man skal skabe et mesterværk. Det skyldes primært vanskeligheden ved at påføre malingen på overfladen samt typen af ressourcer, der bruges. Hvad betyder det? Akvareller giver ikke plads til fejl. Med andre ord er det ikke muligt at ændre noget, hvis du maler forkert.

Det er anderledes med oliemaling og akrylmaling, som kan tørres af, mens man maler, og det kan endda også males over, hvis kunstneren laver en fejl.

“Hvis det ikke var så besværligt at male, ville det ikke være sjovt.”
-Edgar Degas-

Hvad kan akvareller tilføje i dit hjem? For det første kan de give et sofistikeret, raffineret og enkelt præg. Du skal selvfølgelig ikke overpynte væggene med billeder, men de kan give et specielt, kunstnerisk udtryk.

Normalt betegner brugen af værker, der er skabt med denne teknik, en interesse i en kompliceret kunstform.

Vælg den perfekte størrelse

Akvareller i form af blomster

Billedets størrelse er yderst vigtigt, når du skal udsmykke en væg. Du skal ikke vælge underlige faconer, som for eksempel trekanter, men i stedet for firkantede eller rektangulære billeder.

Du kan enten hænge et eller flere billeder opdet afhænger af den facon, du vælger. Det er vigtigt, at alle billeder passer sammen, hvis du vælger at bruge mere end et. De skal også være direkte forbundet til hele lokalets tema.

Hvad er de mest passende størrelser til et soveværelse eller en stue?

  • 30 x 40 cm: Et reduceret form, der giver liv til væggene og undgår en overdrevet effekt. Du kan hænge forskellige rammer i denne størrelse på en væg, hvor du ikke efterlader for meget plads imellem hvert billede.
  • 45 x 60 cm: En smule bredere format. I dette tilfælde kan man bare nøjes med en, eller også kan den i nogen tilfælde kombineres med en mere.
  • 60 x 80 cm: Denne rammestørrelse har en større tilstedeværelse på væggen. Denne størrelse fungerer bedst for sig selv uden andre billederammer.

Farve

Akvareller passer til den blå væg

Akvareller giver et lokale friskhed, lys og blidhed samt et raffineret præg.

Det er ikke lige til at male med vandfarver. Det er derfor, at et godt maleri, der anvender denne teknik, virkelig vil forvandle dit hjem til et kunstgalleri.

Men det er yderst vigtigt at være omhyggelig med de farver, du bruger, da stemningen, som maleriet udsender i lokalet, vil afhænge af dette. Vi skal nu se nærmere på egnede farvepaletter, du kan bruge i hjemmet.

  • Pastelfarver: De tilføjer varme og moderation, og de repræsenterer ofte landskaber. Hvis du gerne vil tilføje en mere alternativ stemning, er der abstrakte værker tilgængelige i en blanding af disse farver.
  • Levende farver: En akvarel kan give lys, hvis den bruges med velbalancerede, intense nuancer (gul, lysegrøn, orange). Det kan for eksempel være i abstrakte, naturskønne billeder.
  • Fine eller svage naturlige farver: Anvendes i simple efterårslandskaber. De tilføjer hverken lys eller intensitet, men de giver en følelse af afslapning, fred og ro.
Malerier i grønne farver

Temaer i akvareller

Når du skal vælge et tema til dine akvareller, skal du ikke vælge et tema, der er for stærkt eller som fremprovokerer spænding eller visuelt stress.

Det vil være en god idé at bruge et fredfyldt tema, der er behageligt for øjet. Brug akvareller, der tilføjer æstetik i dit hjem.

Hvad for et tema eller hvad for noget indhold vil være bedst at udsmykke en stue eller et soveværelse med? Her er nogle eksempler:

  • Landskaber: Et simpelt tema, der passer ind i ethvert lokale i hjemmet. De giver en ukompliceret, skøn følelse, og de supplerer boligindretningen helt perfekt.
  • Stillbillede: Et andet fredeligt tema. Dette giver en form for stabilitet, ro og tidløshed.
  • Abstrakt: Der er mange muligheder i denne stilart. Vi anbefaler dem i et hjem med en moderne eller mere original indretning.
  • Bylandskaber: Et mere moderne indhold, som er nyttigt i en alternativ indretning og en moderne indretning.
Maleri, der forestiller et naturskønt landskab

Akvareller: Harmoni med indretningen

Til sidst skal du huske på harmonien med lokalets indretning. Du skal sigte mod en bestemt kompatibilitet.

Du skal overveje væggens farve. Der må ikke være et sammenstød med farverne i dit maleri, især hvis væggene er i samme farve. Der skal være en balance mellem dem.

Når du hænger et billede op, skal du også overveje størrelsen, proportionen og stemningen i hele lokalet. Du skal undgå at hænge store billeder op, hvis resten af indretningen består af små genstande.

Det er bedre, hvis du kan opnå en perfekt balance. Tænk over størrelsen, når du vælger akvareller til din boligindretning.