5 smukke og naturlige akvarier til dit hjem

Akvarier er en glimrende måde at dekorere dit hjem på, og de vil samtidig tilføje et naturligt præg i dit hjem. Derudover kan de hjælpe med at skabe en mere fredfyldt stemning, og de kan endda hjælpe dig med at slappe af. I denne artikel kan du finde nogle smukke design til dit hjem.
 

Akvarier i hjemmet er mere end blot dekorative elementer. De er en fremragende måde, hvorpå man kan tilføje et mere naturligt præg i soveværelser eller stuer, men de repræsenterer også en mere interessant måde, hvorpå man kan skabe mere rolige og afbalancerede omgivelser.

I dag kan man købe akvarier i alle mulige faconer og størrelser, og de fås til vidt forskellige priser. Derudover kan du også finde design, der passer til enhver indretningsstil. Overvejer du at købe et akvarium til dit hjem? Så bør du overveje disse fem smukke eksempler. Vi fortæller dig også, hvordan du vedligeholder dem korrekt.

Forskellige typer akvarier

Før, vi ser nærmere på nogle af disse forskellige akvarier, du kan købe til hjemmet, så er det vigtigt at kende til de forskellige varianter, der findes. Dette vil giver dig en bedre forståelse af deres vedligeholdelseskrav, og det vil gøre det nemmere for dig at vælge det akvarium, der passer bedst til dig.

Akvarier med koldt ferskvand

Akvarier vil være en flot tilføjelse i hjemmet

Akvarier med koldt ferskvand kræver ingen form for varmeapparat. De er glimrende til fiskearter såsom karper eller guldfisk. Det gode ved disse fisk er, at der er et bredt udvalg af slags, farver og faconer. 

 

Som alle andre akvarier kræver de et filter til at fjerne snavs og affald. Deres største ulempe er, at det er vanskeligt at dyrke naturlige planter under disse forhold.

Tropiske ferskvandsakvarier

Denne type er designet til fisk, der lever i varme klimaer. De skal holdes ved en temperatur på omtrent 24-28 grader. Til dette har du brug for et varmeapparat; sørg for, at du køber et, der har den rette størrelse til dit akvarium. Du har også brug for et filter til at holde det rent.

Smukke akvarier, du vil elske

Tendensen med at udsmykke hjem med smukke akvarier fortsætter med at stige i popularitet. Faktisk er der mange, som er gået fra at have små fiskeskåle til at installere store, sofistikerede akvarier til alle mulige forskellige fiskearter.

Er du interesseret i at købe et akvarium til dit hjem? Så bør du overveje de følgende muligheder.

1. Akvarier med naturlige planter

Akvarier med planter

Disse er blevet en favorit blandt mange naturelskere. Det er store akvarier med masser af plads til at dyrke planter både indvendigt og udvendigt. Det er vigtigt at købe et akvarium, der er særligt designet til planter, da det ikke er alle naturlige plantearter, som kan overleve i alle typer akvarier.

 

2. Akvarier i flere etager

Det unikke design ved akvarier i flere etager gør dem virkelig attraktive. De har som regel en vandfaldsfunktion og en justérbar strømindstilling. Du kan holde én art eller flere arter i hver etage – det afhænger selvfølgelig af størrelsen.

3. Farveskiftende LED-akvarium

Disse smukke akvarier skaber en afslappende visuel oplevelse. De fås med op til syv forskellige farvemuligheder, så der er noget, som passer til enhver smag: hvid, blå, grøn, ravgul, akvamarinblå, lilla og rød. Du kan placere akvariet mod væggen eller på en køkkenø.

4. Cylindriske fiskeakvarier

Cylindriske fiskeakvarier er generelt en smule mindre end de firkantede eller de rektangulære. De er dog særdeles nemme at installere, og de kræver ikke meget vedligeholdelse. De er perfekte til små hjørner eller stueborde.

5. Kubiske fiskeakvarier

Dette er et klassisk design. De fås i mange forskellige størrelser, og de kommer med forskellige funktioner. Nogle skal rengøres manuelt, mens andre har et indbygget filtersystem, som giver dig mulighed for at holde dit akvarium i god stand.

Anbefalinger

Person vedligeholder sit akvarium

Når du har valgt det rette akvarium til dit hjem, skal du finde ud af, hvordan du vedligeholder det. Mens de forskellige vedligeholdelseskrav vil variere en smule afhængigt af akvariets størrelse og type, så vil de følgende råd generelt gælde til de fleste typer:

 
  • Vælg den rigtige fisk: Når du skal vælge den rigtige slags fisk, er det bedst at søge råd hos en ekspert. Husk, at nogle arter er mere territoriale end andre. Derudover skal du finde ud af, om de skal leve i koldt eller varmt vand.
  • Placering. Hvis du ikke har meget plads i hjemmet, skal du vælge et lille akvarium. Før, du vælger, skal du finde ud af, hvor du har tænkt dig at placere det, så du kan vælge et, der passer bedst til dit hjem.
  • Fiskefoder. De forskellige fisketyper har brug for forskelligt slags mad. Generelt er det bedst at købe det hos dyrlægen.
  • Vedligeholdelse. Filtersystemer er glimrende til at holde dit akvarium rent. Men du skal stadig udføre yderligere vedligeholdelse selv. Du skal sørge for at skifte vandet jævnligt, tjekke varmeapparatet mv.

Er du blevet forelsket i disse smukke akvarier? Vælg den type, der passer bedst til din indretningsstil, og så kan du nyde godt af de terapeutiske fordele, som det giver dig.