Pailletter: 4 glimrende måder at bruge dem på

Pailletter kan bruges til alle mulige forskellige dekorationer. I denne artikel giver vi dig nogle originale idéer til, hvordan du kan bruge dem til at pynte dit hjem.
 

Pailletter er små cirkulære og skinnende metal- eller plastikstykker, som ofte har et hul i midten. De er som regel lavet i forskellige farver, faconer og størrelser. Mens de oftest er runde, kan de også fås i form af stjerner, sommerfugle og firkanter.

I dag bruges de ikke bare til at udsmykke juledekorationer, tøj, nipsgenstande eller festdekorationer. Du kan bruge dem til at dekorere alle mulige ting i dit hjem lige fra hyndebetræk til forskellige beholdere.

Med andre ord: Pailetter er ikke længere kun synonymt med festdekorationer; disse alsidige genstande kan få ethvert hjem til at glimte. Det betyder dog ikke, at de har mistet deres festlige fornemmelse.

De følgende kreative projekter er virkelig simple at lave. De kræver ikke mange ekstra materialer, og de er glimrende til at lave smukke dekorationer til dit hjem.

1. Billedrammer med glitrende pailletter

I stedet for at bruge knapper eller glimmer, kan du dekorere dine billedrammer med lim og pailletter. Du vælger den størrelse, du ønsker, så længe du har nok til at dække hele rammen.

Guldpailletter til at dekorere med

Hvis du ønsker en billedramme med en metallisk farve (guld, sølv eller bronze), anbefaler vi, at du bruger pailletter i samme farver. Derved vil din ramme stadig se fantastisk ud, selv hvis du ikke har nok til at dække hele overfladen.

 

Når du skal lime dine pailletter fast, er det en god idé at arbejde sektion for sektion. Husk, at du ikke skal starte med at dække hele rammen med lim. Dette vil blot tvinge dig til at skynde dig med at sætte dem fast, før limen udtørrer, og det kan ødelægge det endelige resultat.

Jo større pailletterne er, jo lettere er de at arbejde med. Der er dog redskaber, som gør det nemmere at arbejde med små pailletter.

2. Lysestager med pailletter

For at lave smukke lysestager skal du købe pailletter i den samme farve, men i forskellige størrelser. Du kan udsmykke den nedre del af lysestagen med større pailletter og gradvist bruge mindre og mindre pailletter, mens du arbejder dig op til toppen.

Det er vigtigt at huske, at du ikke behøver at arrangere dem i lige linjer. Du kan eksempelvis arrangere dem i et bølgemønster. Derefter bør du gradvist reducere antallet, jo højere op du kommer, så det lidt ligner boblerne i toppen af et glas sodavand.

Hvis du virkelig nyder et originalt design, kan du anvende nogle forskellige faconer. Du kan for eksempel bruge stjerneformede pailletter. Hvis du til gengæld har lyst til at pynte selve lyset i stedet for lysestagen, så anbefaler vi, at du udsmykker lysets midte – og så langt væk fra flammen som muligt.

 

3. Flagguirlande

Flagguirlande som pynt

Hvis du kan lide at udsmykke dit hjem med flagguirlander, så vil du elske denne idé. Der er to måder, du kan gøre det på. Du kan enten lave dine flag ud af stof, eller også kan du benytte dig af den nemmere metode, hvilket betyder at lave dem ud af karton.

Hvis du beslutter dig for at lave din flagguirlande ud af stof, så kan du sy pailletterne fast med en symaskine. Hvis du vil undgå, at det ser for voldsomt eller for overvældende ud, så kan du nøjes med kun at komme pailletter på hver andet flag. For at opnå det bedste resultat er det bedst at vælge pailletter, der matcher stoffets farve.

Hvis du ikke er så glad for at sy, så kan du lave flagene ud af karton eller pap, udsmykke dem med spraymaling og lime pailletterne fast med lim. Sæt noget bånd eller snor gennem små huller i flagene og brug dem til at pynte dit hjem.

Et godt sted til din flagguirlande vil være i soveværelset, men du kan også bruge den på kontoret. Her er det bedst at benytte sig af en kortere flagguirlande, så det ikke ser for overdrevet ud.

 

4. Hynder med pailletter

Festlige hynder med pailletter på sofaen

Den bedste måde at inkludere pailletter i din boligindretning er ved hjælp af hynder. Du kan dække hynderne helt i pailletter, eller også kan du lave mønstre og ord.

Når du skal lave dine egne hynder, er det bedst at bruge en symaskine, da lim ikke vil holde lige så godt. Vi anbefaler også, at du bruger vendbare pailletter, da de skaber en yderst interessant tekstur.

Andre muligheder

Hvis dette ikke er den slags pyntegenstande, du leder efter, så kan du søge efter andre idéer. Du skal blot slippe din fantasi løs, og du skal ikke være bange for at eksperimentere eller afprøve nye idéer. Husk, at pailletter er en fantastisk måde, hvorpå du kan give gamle genstande nyt liv og gøre et lokale mere festligt. 

Du kan eksempelvis tage nogle tørrede grene, male dem med en metallisk, guldfarvet spraymaling og udsmykke dem med pailletter. Dette vil være en smuk tilføjelse til enhver vase.