Mukimono: Japansk kunst som festdekorationer

2 maj, 2019
Mukimono-kunst kan ses på asiatiske restauranter og til formelle fester. Denne smukke dekorationsteknik involverer brugen af frugt og grøntsager. Lær, hvordan du selv kan lave dem. 

Du har måske set mukimono-kunst på japanske restauranter, eller når de er blevet brugt som festdekorationer. Men du har måske ikke været klar over navnet eller oprindelsen. Lær mere om mukimono i denne artikel.

I denne artikel fortæller vi dig alt, du skal vide om mukimono. Hvis du holder et møde, en festmiddag eller bare en almindelig fest, så er dette den perfekte måde at dekorere dit hjem på. 

Mukimono-kunstens oprindelse og karakteristikker

Mukimono anvender frugt og grøntsager

Til at starte med skal vi definere, hvad mukimono er. Mukimono er en teknik, der involverer udskæringen af frugt og grøntsager ved brug af redskaber, for at give dem en anderledes facon og selv anderledes farver for at matche lokalets indretning. De kan bruges som dekorationer (eksempelvis borddekorationer), eller de kan serveres som desserter.

Mukimono opstod i Japan, og det var oprindeligt af religiøs natur. Japanerne tilbød disse smukke dekorationer til guderne som en takkegave. Det er inspireret af den japanske blomsterkunst, der er kendt som “ikebana“, hvilket symboliserer foreningen mellem himmel, jord og mennesket.

Orientalske folk ærede grækerne med festmiddage, når de først kom til deres land, og de tilbød dem disse udskårne frugter. Denne praksis spredte sig til Europa, og den fortsatte med at blive brugt i det gamle rom. Derfra spredte den sig til Egypten, hvor den blev raffineret af ingen andre end Kleopatra.

Kunsten ved mukimono

Udskåret blomst i orange farver

Denne kunstart bruges primært i Asien. Hvert land har sine egne teknikker baseret på deres egne skikke og læren fra forfædre. Ligesom med de japanske og kinesiske varianter, så er Thai-mukimono én af de mest berømte varianter. Disse typer adskiller sig meget fra hinanden, hver med sine egne specielle karakteristikker.

De grøntsager, der ofte anvendes til at skabe Mukimono-kunst er gulerødder, agurker, auberginer, peberfrugter, selleri, græskar, løg og radisser. Hvad angår frugt, så er det ofte vandmelon, ananas, æble, melon, papaya- og citrusfrugter, der bliver anvendt (ligesom appelsin og citron).

Formålet med mukimono er at fremhæve frugten eller grøntsagens farver eller faconer. Men kunstarten tilbyder også en alternativ måde at nyde deres smag og duft på. Og du må selvfølgelig ikke glemme det dekorative aspekt, hvilket er hovedformålet med disse skulpturer.

Teknikker

En af de mest almindelige teknikker, der bruges i mukimono-kunsten er high relief, hvilket betyder, at frugten eller grøntsagen bliver udskåret, så mere end halvdelen af det stikker ud fra baggrunden. Der er også medium relief (brugen af en halv frugt eller grøntsag) og low relief, som bruger mindre end halvdelen af frugten eller grøntsagen.

En anden teknik er sammenkædning, hvilket involverer kombinationen af forskellige dele for at skabe et større stykke, der er flottere og mere spektakulært end mindre stykker.

Normalt skulpturerer folk planter, blomster, mønstre, landskaber, bogstaver, blade, geometriske former og dyr.

Mukimono er perfekt som borddekorationer

Hvordan du skærer frugten eller grøntsagen afhænger af teksturen, og det redskab, du bruger. Paletknive og skalpeller er fine og meget skarpe. De ligner de redskaber, der bruges til udskæring af træ.

I Japan bliver alle, der har evnen til at bruge knive og nåle til at skabe mukimono-kunst, betragtet som en sand kunstner. Og det er de virkelig.

Efter de er udskåret, holder folk dem som regel i vand eller is, så de ikke mister deres facon eller blive brune. Der er andre, der placerer dem i citronsaft eller eddike.

Når du hører ordet ‘køkken‘, tænker du nok på din yndlingsmad eller en berømt restaurant. Men selvom der er mange, der mener, at de hører bedre til i et kunstgalleri end på spisebordet, så er mukimono også en del af denne verden.

Di Clemente, E., Hernández Mogollón, J. M., & López-Guzmán, T. (2014). La gastronomía como patrimonio cultural y motor del desarrollo turístico. Un análisis DAFO para Extremadura. Educación.