Gamle bildæk: Brug dem til at udsmykke din have

Med gamle bildæk kan du lave alle mulige kreative ting til dit hjem, hvilket inkluderer møbler i din have. Hvis du er stor fan af gør-det-selv-projekter og genbrug, vil dette være lige noget for dig. Der er flere idéer, du kan vælge imellem.
 

Har du fået skiftet dine gamle bildæk, og ved du ikke, hvad du nu skal gøre af dem? Du kan bruge dem til at udsmykke din have, og vi garanterer dig for, at det vil se godt ud! Udsmyk dit udendørsområde og genbrug de ting, du ikke længere bruger. I denne artikel viser vi dig vores idéer.

Du kan bruge gamle bildæk til mange projekter, og det gælder blandt andet til havemøbler. Bildæk kan tilbyde dig mange muligheder, hvis du kan lide genbrugsprojekter.

Bildæk udgør en stor del af affaldet på lossepladser, fordi det tager så lang tid for dem at nedbryde. Derfor bør vi i stedet genbruge dem i hjemmet, og mere specifikt i vores haver. Vi viser dig vores gør-det-selv-idéer med gamle bildæk.

1. Stole og sofaborde af gamle bildæk

Hvis du gerne vil skabe et sted, hvor du kan sidde og slappe af i skyggen udenfor, bør du overveje bildæk. Lim nogle reb på den udvendige del af dækkene, placér en rund hynde på toppen, og så har du en ny siddeplads!

Du kan også bruge et dæk fra en lastbil eller en bus og placere en hynde i midten, så dækket bliver forvandlet til en enorm puf. Den vil være perfekt til afslapning, når du vil læse en god bog eller nyde et glas vin.

Puffer lavet af gamle bildæk

Hvis du vil lave et sofabord, skal du følge de samme trin, men i stedet for at bruge en hynde, skal du placere en træplade, der er betrukket med stof, som er let at rengøre. Du kan bruge sofabordet til at holde dine forskellige nødvendigheder, mens du slapper af. Ydermere vil det være nemt at tørre af, når det bliver beskidt eller plettet. Du kan også fastgøre et dæk oven på et andet og placere en glasplade i toppen.

2. Plantekrukker af bildæk

Du kan lave plantekrukker af hvad som helst, du kan få fingrene i – også gamle bildæk! Mal ydersiden i forskellige farver: gul, grøn, orange, blå mv. Placér dem på et sikkert sted og fyld dem med jord. Derefter skal du plante dine foretrukne planter og blomster, som vil have masser af plads til at vokse. Dæk kan endda være en glimrende mulighed for at plante en lille have.

Hvis du kan finde flere gamle dæk, kan du have det sjovt med at udsmykke og skabe en pyramidestruktur. Du kan for eksempel placere tre dæk på jorden og derefter stable to dæk oven på og afslutningsvis ét dæk i toppen. Sørg for, at der er plads nok i hvert bildæk til jord og blomster. Det vil se fremragende ud!

 

3. En hængende have af gamle bildæk

Hvis du ikke har så meget plads i din have, eller hvis du kun har en altan eller terrasse, kan du bruge bildækkene på væggen. Du skal blot hænge dem op og fylde den indvendige del med jord. Så kan du plante dine yndlingsblomster.

Glem ikke at lave små huller i dækket, før du hænger det op, så vandet kan løbe ordentligt ud.

4. Lav dyrestatuer af dæk

Du kan også bruge bildæk til at lave dyrestatuer, hvis du virkelig gerne vil skabe en unik have. Du kan for eksempel bruge to dæk til at lave en skildpadde. Hold det ene dæk intakt for at lave kroppen (som selvfølgelig kan fyldes med jord og planter).

Skær det andet dæk i fire lige store dele til arme og ben. Du kan også bruge en malet plastikflaske som hoved. Det vil se så sødt ud, især når planterne og blomsterne begynder at blomstre om foråret!

5. En vippe til børn

Hjemmelavet vippe af gammel dæk

Hvad med at lave en vippe med et understøttelsespunkt i form at et gammelt bildæk og et bræt? Det er så nemt, og dine børn vil elske det. Når du har halveret dit dæk, skal du vaske det og derefter male det i den farve, du har lyst til. Fastgør derefter en træplade, der har et robust reb fastgjort i enden, som man kan holde fast i.

 

Derefter skal du blot udsmykke vippen. Du kan bruge låg fra flasker til øjne og næse for at lave et sødt ansigt.

6. Totempæle af gamle bildæk

Hvis du har en fri plads i haven, kan du male nogle bildæk i forskellige farver og stable dem. De vil skabe en yderst unik og symbolsk pyntegenstand.

Med bildæk kan du lave alle mulige projekter til din have eller andre dele af hjemmet. Du skal blot slippe fantasien løs og få det meste ud af så stærkt et materiale. Men glem ikke at rengøre og desinficere dækkene grundigt, før du påbegynder dine projekter.