Keramiske relieffliser til udsmykning af dit badeværelse

Se nærmere på disse flotte keramiske relieffliser og vælg dem, der passer bedst til din badeværelsesindretning.
Keramiske relieffliser til udsmykning af dit badeværelse

Sidste ændring: 17 december, 2019

Fliser er et absolut must på ethvert badeværelse. De beskytter dine vægge mod den uundgåelige damp, og de er særdeles nemme at rengøre. De spiller også en æstetisk rolle, da de er en af de mest synlige dele af rummet. I denne artikel skal vi se nærmere på, hvordan du kan udsmykke dit badeværelse med keramiske relieffliser.

Som du vil se nedenfor, har vi håndplukket de mest klassiske og mest moderne fliser. Væggenes udseende er en del af badeværelsets stil, så du skal virkelig gøre dit bedste og finde din dekorative side frem!

Idéer til keramiske relieffliser til udsmykning af badeværelset

Jordnuancer

Vi starter med et meget traditionelt og elegant koncept, der passer godt til enhver indretning. Jordnuancer går aldrig af mode, og det er nemt at matche med andre ting. På billedet nedenfor kan du se forskellige nuancer og geometriske mønstre.

Fliser med jordnuancer

Du kan enten vælge én type eller kombinere dem på den ene side af væggene, eller også kan du bare bruge dem til at lave en kant. Sørg for, at du skifter mellem fliserne for at skabe en form for kontinuitet.

Hvis du har et lille badeværelse, eller et badeværelse, der er dårligt oplyst, er det måske bedre at bruge fliser i lysere toner. Derved bliver lyset reflekteret bedre, og badeværelset vil se større og lysere ud.

Klassisk hvid

En af vores yndlingsidéer, hvad angår keramiske relieffliser på badeværelser, er en opdatering på et klassisk koncept. For lang tid siden havde de fleste badeværelser små, skinnende hvide fliser. Med tiden blev de farverige og mønstrede fliser mere populære, og den hvide slags blev lidt af et fortidslevn.

Keramiske relieffliser i en hvid farve

Disse keramiske relieffliser har alle fordelene, som de klassiske hvide fliser har, og så er de endda også mere æstetisk tiltalende. Desuden giver de badeværelset lys og dybde, hvilket gør dem helt perfekte til mindre badeværelser. De udstråler også en anderledes stemning, der er dekorativ, men ikke overdrevet.

Et anderledes og originalt badeværelse med keramiske relieffliser

Dette koncept er kun for de modigste. Her skal du anvende fliser i forskellige farver, der er symmetriske, og som har forskellige geometriske mønstre. Blå er den primære farve. Du kan opsætte disse slags fliser på mange forskellige måder. Det kommer an på, hvordan du gerne vil have, at dit badeværelse skal se ud.

En idé, som vi godt kan lide, er at skabe en kant rundt på hele badeværelset. Du kan udsmykke resten af lokalet med fliser i jordnuancer. Men dette er selvfølgelig blot en idé. Disse fliser er så farverige, at du kan kombinere dem med enhver farve, der falder dig ind.

Farverige fliser med mønstre

Her er et par flere idéer til, hvordan du kan bruge fliser til at skabe en fantastisk og original badeværelsesindretning:

  • Brug et spejl uden en ramme – kun glasset. Indram spejlet med disse farverige fliser for at skabe et anderledes og originalt look.
  • Brug fliser på væggen ved badekarret. Hvis du har en brusekabine, kan du bruge fliserne på begge sider af væggen. Det vil virkelig få dit badeværelse til at skille sig ud.

Guld og glamour

Gyldne toner er på mode lige nu. Det er blevet almindeligt inde for pyntegenstande, møbler og mange andre dele af hjemmet. Det ville ikke være fair at ekskludere badeværelset, så vi har selvfølgelig inkluderet guldfliser på vores liste.

Relieffliser i guld

Guld er en ekstravagant, luksuriøs og elegant farve. Hvis du bruger keramiske relieffliser, bør du dog kun have dem i små mængder på væggen. Det vil aldrig være en god idé at fylde hele væggen med dem – vi garanterer dig for, at det ikke vil se særlig godt ud.

Hvad synes du om vores idéer med keramiske relieffliser på badeværelset? Hvis du bruger dem, vil du se, hvor stor en forskel de kan gøre.